Videnscenter for Bevægelseshandicap har gennem snart flere år haft fokus på brugerstyrede assistance- eller hjælpeordninger til handicappede.
Det startede med undersøgelsen ”Hjælpeordningen – en brugerundersøgelse”, som VfB iværksatte på baggrund af en stigende debat om de strenge kriterier, der fordres for at have en sådan ordning.
Siden har VfB monitoreret området både i forhold til den hjemlige, men også den nordiske udvikling. Det er der kommet en række artikler og omtaler ud af, samt en rapport om norske og svenske erfaringer til Socialministeriet.
For at samle trådene i dette emne til ét sted på hjemmesiden, har vi skabt dette udgangspunkt for viden på området. Én samlet indgang til viden om brugerstyret assistance/hjælpeordninger så at sige. Oplagt som udgangspunkt for fagpersoner, undervisning, formidling, innovation og kursusvirksomhed.
Der er mange grunde til, at udviklingen netop på dette område er så interessant. Her har vi i Danmark haft en lille ordning, nu § 96, som på mange måder har været flere årtier foran sin tid. Den har før heddet § 48.4 og § 77. Det er stort set kun nummeret, der har ændret sig – og i mellemtiden har andre lande overhalet os.
Ordningen og principperne i den er forud for sin tid, fordi der er tale om en ordning, hvor kommunen og det offentlige så at sige ikke har meget andet at gøre end at udbetale en pose penge, som den enkelte borger så skal administrere.
Det offentlige skal have en viden om, at kvaliteten af ydelsen er i orden, og det er det. Det er ikke længere det offentlige, der ”ejer” ydelsen, men derimod borgeren. Vedkommende skal selv ansætte sin hjælp og bestemme de præmisser hverdagen skal fungere på – dog inden for rammerne af eksempelvis arbejdsmiljølovgivningen.
Borgeren er med andre ord principielt fjernet fra den offentlige paternalisme, kontrol og uselvstændighed, der kan følge med andre kompensationsmuligheder på handicapområdet eller det offentlige ydelsesområde i det hele taget.
Hun må selv bestemme følgende: hvad, hvornår, hvem, hvordan, hvor (selv om det kan være svært med udlandet). Det er unikt inden for offentlig service i Danmark og giver stor livskvalitet for brugerne, selv om der også følger et større ansvar og større opgaver med.
Vi ser i Europa en klar bevægelse mod mere af denne slags service, i takt med, at forskellige udgaver af den famøse 3. vej dukker op. Ældreplejen viser tendenser i denne retning, og måske er børnepasningsområdet også på vej.
I Storbritannien taler man om ”social enterprises” og ”direct payments”. Det første er en slags private brugerkooperativer, som egentlig ikke opererer for at få overskud, men for at give brugerne selv en bedre kvalitet.
”Direct payments” er i praksis det samme som det princip, der gør sig gældende i den danske § 96. Man modtager sine af visitationssystemet udmålte penge, og køber ydelser derfor. Der kan så være forskellige mellemstationer, men princippet er det samme. ”Indirect payments” er fx når et kooperativ eller anden aktør støtter op om borgerens administration af kontoen.
Kooperativerne, eller the social enterprises, kan konkurrere med det private marked på en helt ny måde og endda muligvis skabe bedre kvalitet, fordi selve organisationen er brugerstyret. Det er en slags udvidelse og kollektivisering af ”hjælp til selvhjælp”-begrebet, som samtidig kommer fra en klar individualiserings-ideologi. En på mange måder smuk sammenkædning af den kollektive andelstanke og en liberal individualiseringstanke.
Kooperativet Uloba i Norge, STIL, GIL eller JAG i Sverige er eksempler på sådanne kooperativer. I Danmark findes de ikke. Her sidder den enkelte bruger fortsat med det administrative og juridiske ansvar for ordningen og de ansatte. Her er brugerstyringsbegrebet synonymt med en fuldstændig individualisering af ansvar. Det siger loven.
Men på trods af lovens bogstav, betaler mange brugere sig alligevel fra meget administrativt arbejde, hvilket gør bevillingerne større.
Nu er der lovændringer på vej (vi skriver dette august 2007). Hvornår der sker noget præcist, ved ingen, men udviklingen og bevægelsen kommer, også i Danmark. I Norge har regeringen netop udsendt et høringsnotat om stærkere ret til BPA (Brugertstyret Personlig Assistance). Intentionen er at manifestere ordningen yderligere og at udligne nogle af de store forskelle kommunerne imellem. Sverige har gjort det samme, endda mere drastisk, for længst.
Det er ikke fordi, vi her vil skrive et flere sider langt essay om denne type ordninger. Dette er blot en indledende appetitvækker til de mange links med adgang nedenfor. I de enkelte artikler står der meget mere, som mange vil kunne drage nytte af, når udviklingen af denne type hjælp bliver tydeligere, og innovation skal fremmes i den offentlige servicesektor. Både politikere, praktikere, fagpersoner, undervisere og vidensinstitutioner.
God opdagelsesrejse i vidensbasen om fleksibel og brugerstyret personlig hjælp.
Herunder linker vi til hjemmesider, som er af særlig interesse for området personlig hjælp/assistance. Vi fokuserer hovedsageligt på links til særlig viden på området og skelner ikke mellem sidernes nationale tilhørsforhold.
Vi linker til hovedsiderne, og det er muligt, man skal klikke lidt rundt for at finde de specifikke sider om brugerstyret personlig assistance. Listen er på ingen måde udtømmende.